Vælg en side

Dykning i Hemmoor Kreidesee

23. oktober 2020

Dykning i en ferskvandssø – Hemmoor Kreidesee

I Tyskland ligger der i Hemmoor en stor ferksvandssø, der tidligere var en kridtgrav. Efter udgravning af kalk stoppede, fyldte grundvand søen, og den er nu meget populær blandt dykkere. Det tager knap 3 timer i bil fra den dansk-tyske grænse, så det er ganske overkommeligt. Der er et dykkercenter på stedet, hvor man kan få fyldt luft på sine flasker. Der er også hytter og campingvogne, man kan leje, så man kan tage en overnatning eller flere, og få nogle dyk i bogen.

 

Vandet er meget klart og sigten er rigtig god. Der skal dog ikke meget til, før skidt bliver hvirvlet op i vandet – så man skal passe på ikke at komme for tæt på bunden (hvilket nogle gang kan være svært når man fotograferer). Det bliver hængende længe i vandet, så man passer på, så godt man kan, at man ikke ødelægger den gode sigt for alle andre.

Der er forskellige ting i søen at kigge på. Der er aborrer og ørreder i søen, og man møder ofte en krebs på tur hen over bunden. Af og til ser man en fugle komme ned under overfladen i jagten på fisk. Udover dyrelivet er der både, biler, flyvere mm. i søen – noget af det ligger dybt og andet kan man se uden at skulle begive sig ud i teknisk dykning. Der er mange træer under vandet, som man kan svømme rundt blandt.

Jeg har samlet nogle af mine billeder fra Hemmoor Kreidesee her.

 

Hemmoor Kreidesee undervandsfoto